GALANTERIVARER ✭ KUNSTHÅNDVÆRK ✭ INTERIØRSMYKKER
Upcycling ✭ trash art ✭ junk art

Mine blomster er udsprunget gennem års leg og fascination af genbrugsmaterialers anvendelighed, i en æstetisk proces…
tid, sirlighed og holdbarhed er vigtigt i mit arbejde.

Alle blomster er fremstillet af genbrugsmetal/offsettryk-plade – hentet hos jernhandlere. Jeg renser, tegner og klipper blade, kronblade mm., ud af metallet. Ved enkelte lader jeg patinaen stå frem, f.eks. ved snerlens blade. Dette giver, i samspil med bearbejdning af metallet, et naturtro/mere organisk udtryk (metallet slås ud på en gammel skomagerlæst).

Hver enkelt del til blomsten er håndlavet og bundet/nittet sammen med metaltråd eller sølvnitter.

De fleste dele males med en lille pensel, dog anvender jeg små stykker svamp til at duppe effekter frem, bla. på Hortensia’en. Delene påføres 2-4 lag Humbrol Enamel Paint (som i, modelbane…;)) og afsluttes oftest med et lag klar blank lak.I processen fastgøres blomster/blade med hæftemasse på paletter.

Med nogle blomster er det mest praktisk at montere på tråd før maling.. disse hænges, eller stilles til tørre i de utallige reagensglas, vaser, krukker med sand, der omgiver mig på arbejdsbordet.

Tråd/stængler; her anvendes sølv, messing, kobber og alm. vinseltråd. Nitter er altid af sølv.. Støvfanget er div. forskellige perler og overskårne messing og kobberrør fra Afrika. (tidligere funktion ukendt)

Værktøjet til fremstillingen er – udover til tider ret ømme fingerspidser! – heldige fund, solide tænger, gode metalsakse og efterhånden en del specialværktøj, fremstillet af gæve mænd, der forstod behov og beskrivelse.. I al evighed TAK! :))

- Voila.. Mette Halling


Firkløvere


Skabeloner i kuverter


“Duppe-Dukker”


Loading